Esther og Ejnar Rasmussen fortalte den 8. oktober 2001 til Sten Petersen om gården i Algestrup, som de ejede og drev i årene 1947-97.

Esther og Ejnar Rasmussen købte gården i 1947. Esther er fra Radsted på Lolland og Ejnar kom fra Stevns, hvor hans far var ålefisker og han holdt i sæsonen til i Stubbekøbing. Derfor kendte de lidt til egnen. Da de skulle giftes skulle de have noget jord at leve af, og de valgte gården i Algestrup fordi den ikke var så dyr. De kunne dengang leve en hel familie med 4 børn af gårdens 20 tdr. land, som senere blev suppleret med 6 tdr. land i forpagtning. Af de tidligere ejere kender Rasmussens Richard Jørgensen og Laurits Peter Hansen. Laurits søn er Ejnar Hansen og hans barnebarn er Frede, der er ca. 65 år og bor i Stubbekøbing.
Da Esther og Ejnar Rasmussen overtog gården, var der pilehegn langs det østlige og nordlige skel, men ingen hegnsopdeling inde på ejendommen, således som det ses på de gamle kort.
Der er næppe ændret på den oprindelige tilkørslen til gården. Fra Maglebrænde-Algestrup vejen kører man op forbi naboejendommen (oprindeligt Niels Pedersens ejendom) og svinger derefter til venstre og rundt om en mergelgrav lige inden man når hjørnet mellem stuehuset og den østlige ladebygning,
Der var ca. 1 td. land frugthave ved vejen.
Jorden på ejendommen er lidt blandet; noget god sort muldjord, andet mindre god, men når den blev drænet, afvandet, gødet og passet gav den en hæderlig afgrøde. På det nordligste område var et mindre areal med mose. Der var også to huller i den nordlige ende, som godt kunne være steder, hvor der tidligere blev gravet tørv. Under den sorte muldede jord er der blåler.
Af de bygninger, som Ejnar Rasmussen overtog, var stuehuset og den nordlige længe gamle. Den vestre længe var formentlig bygget af rester fra en tidligere længe. Denne vestre længe blev anvendt til redskaber, høns og brænde. Den brede ladebygning i øst var opført i 1935. Der havde tidligere ligget en gammel lo, som blev anvendt til opbevaring af korn.
Den vestre længes gavl stødte op nordlængen, mens den i syd stødte hjørne mod hjørne til stuehuset.
I det nordøstlige hjørne af gårdspladsen var der en åben brønd sat med kampesten. Før 1947 var der sat en pumpe på, og først på et senere tidspunkt blev der lagt vand ind i huset.
Stuehuset var funderet på store kampesten og med en kraftig egebjælke som fodrem. Ydervæggene var opført af brændte sten, mens skillevæggene var lerklinede. I ydermurene var der til de øverste 3-4 skifter - fra vinduerne og opefter, dvs. oppe under stråtaget – brugt ubrændte lersten. Det kraftige udhæng af stråtaget gjorde, at det kunne holde tørt. De brændte røde sten var for en stor del større og nærmest som munkesten, og det fortælles, at disse stammer fra nedrivningen af Nykøbing Slot.
Der var flere lag af stråtag på stuehuset, og det inderste lag var meget gammelt og bundet med pilevidjer.
Stuehuset var i Ejnar Rasmussens tid omkring 20 meter langt og 6 meter bredt. Der er ikke noget, der tyder på, at der er bygget til i længden på noget tidspunkt.
I Richard Jørgensen tid var der foretaget en del ændringer, idet den østlige gavl var fornyet i fuldmur med nye vinduer. Den gamle bageovn var blevet erstattet af køkken med komfur. Samtidig blev den østlige skorsten formentlig opført. Over det oprindelige ildstedet sad der en bjælke med indhugget årstal 1798.
Derudover er indretningen af stuehuset ikke blevet ændret væsentligt. Der er ikke flyttet døre eller vinduer i hverken nord- eller sydfacaden. Vinduerne er udskiftet, men er sat ind i de gamle huller. Skillerummene menes heller ikke at være ændret i umindelige tider. I 1947 var der trægulv i hele stuehuset.
Fra gårdspladsen var der i stuehusets østlige ende en hverdagsindgang ind til en lille gang mellem spisekammer / halvkælder og køkken. Halvkælderen var dybere, svarende til 3-4 trin ned. Der var kampestensfundament som tydede på, at det var en del af den oprindelige konstruktion.
Efter køkkendøren var der er 4 vinduer hen til hoveddøren i den vestlige ende mod gårdspladsen: To vinduer til køkkenet og 2 til soveværelset. Vest for hoveddøren - i husets vestligste ende, var der et værelse. Fra hovedindgangen var der adgang til to stuer i havesiden.
Set fra havesiden var der fra øst en indgang til bryggerset, Fra bryggerset var der opgang til loftet, og gennem en indvendigt dør var der adgang til den lille gang, hvorfra køkkendøren førte ud til gårdspladsen. Det vil sige at bryggerset (mod syd) havde samme bredde som kælderen og den lille smalle gang tilsammen.
Vest for bryggersdøren i havesiden var der et lille smalt værelse, som stødte op mod stuen. Der var derefter 2 stuer med hver 2 vinduer og til sidst et værelse i vestenden.
Vest for gangen og bryggerset var der således køkken på nordsiden og et lille værelse til havesiden.
Ved nedrivningen af stuehuset fandt man fåresakse oppe under udhænget af stråtaget.
Den nordlige staldbygning var også i det væsentlige uændret gennem tiderne. Vestgavlen i nordstalden var tidligere blevet skiftet ud med en muret gavl. De 3 døre, alle halvdøre, og de små vinduer var alle oprindelige. Regnet fra den vestlige ende var der i den nordlige længe først grisehus, derefter hestestald, og længst mod øst kostald, som gik ind i ladebygningen. På nordfløjen var der også en lille buet kvist med en lem, hvorfra man kunne stange halmen ind på loftet. Svinehuset var delt op i 3-4 rum, hestestalden var belagt med brosten, og i kostalden var der plads til én række dyr.