Nykøbingvej 116

Overdragelse

Beboerforeningens overtagelse af Forsamlingshuset


Maglebrænde Sogns Beboerforening

V/ Agnete Andersen, Nykøbingvej 76
Maglebrænde, 4850 Stubbekøbing
Til Stubbekøbing Byråd!
Vi fremsender hermed vort forslag til fremtidig drift af Maglebrænde forsamlingshus. Da det er vor opfattelse, at der er flere af byrådets udvalg, der har interesse i det, beder vi om, at sagen må blive behandlet som en "byrådssag".
Til byrådets orientering meddeles samtidig, at vi under ingen omstændigheder kan godkende, at kommunen overlader Forsamlingshuset til S.I.D., da det er vor opfattelse, at dette vil være en overtrædelse af klausulen i § 4 i skødet på Forsamlingshuset, hvor der som bekendt står: " Køberen( kommunen) er forpligtet til fremdeles at benytte Eiendommen til Forsamlingsbygning ligesom hidtil og således, at den i alle Tilfælde bliver til almidelig gavn for alle Sognets Beboere, i hvilken Hendeende Skødet bliver at Thinglæse som servitutstiftende."
På Maglebrænde beboerforenings vegne
Agnete Andersen
Kopi af denne skrivelse, og af forslaget er herfra sendt til samtlige byrådsmedlemmer til orientering, og for at spare tid ved behandlingen.
A.A.

Beboerne i Maglebrænde betragter Forsamlingshuset og den kommunale drift heraf som en velerhvervet rettighed, der har været deres i mere end mands minde, nogle kan huske, at deres forældre og bedsteforældre har fortalt, at der blev lagt meget frivilligt arbejde i det, da det i sin tid blev bygget i 1893.
På den baggrund vil vi sige til byrådet, der jo udelukkende består af folk, der ikke har nogen personlig tilknytning til Maglebrænde: "Træd varsomt på den jord - du ej har trådt - med barnets myge fod "
Der er nu dannet en beboerforening, tildels på opfordring af kommunens ejendomsudvalg, idet der på beboermødet, kommunen havde indbudt til i september, af Povl Høier blev givet udtryk for, at der lå en mulighed for at føre Forsamlingshuset videre under en sådan forenings ansvar, og " at andre klubber og foreninger jo også får tilskud til deres klubhuse"
Foreningen har nu 133 medlemmer, og det betragter vi faktisk som godt på den korte tid, der er gået, og vi betragter det som et fuldgyldigt bevis på, at der er et udtalt ønske om at bevare Forsamlingshuset som et upolitisk samlingssted, hvor alle kan mødes, for at dyrke noget af det op igen, som er gået i stå, i de senere års centralisering og jag efter større og større enheder.
Foreningen vil sætte en række aktiviteter i gang for alle aldersklasser og vi har samtidig med dette indsendt ansøgning til kommunen om lokale til nogle af disse ting.
I fremtiden vil vi hvert år i april måned indkalde de foreninger, der bruger forsamlingshuset til deres aktiviteter, til et møde, hvor vi kan koordinere de ønsker, der er, om lokaler, før vi indsender ansøgning til kommunen herom.
Og her er så vort forslag om Forsamlingshusets fremtidige drift!
Forsamlingshuset skal ikke mere drives som en dårligt kørende restaurant der føles som en konkurrent af de øvrige næringsdrivende i denne branche men som et hus, hvor brugerne får rådighed over thekøkkenet, så de selv kan lave deres kaffe eller the der, og selv sørge for serveringen, ved større arrangementer evt. ved aftale med en restauratør, der vil påtage sig det /Lbk. nr 141 af 30-3-78 § 22 )
Køkkenet bruges som thekøkken, toiletter, store og lille sal som nu og depot for bordplader, bukke, stole, rengøringsartikler m.m. flyttes til den den lille stue ved siden af køkkenet, så sognerådsstuen der nu anvendes til depot, igen kan bruges til mødelokale ved mindre møder, det vil være langt billigere i varmeforbrug, end som nu, hvor den lille sal anvendes til disse møder.
Lokalerne ovenpå anvendes som nu til garderobe og opbevaringsrum for kommunens stemmebokse og gymnastikforeningens rebskaber og bordtennisborden m.m. Det store rum, der tidligere var stue for værten, kan eventuelt bruges til fritidsklublokale for børn eller voksne, og garderobe og omklædningsrum kan så flyttes til det tidligere soveværelse.
Med hensyn til telefonen vil vi foreslå, at den flyttes ud i forstuen og " laves om " til en mønttelefon, ligesom den, der er på biblioteket den kan så fungere som telefonboks, når der er åbent i forsamlingshuset det er jo fortrinsvis når Brugsen har lukket. ( Det er den, man ellers kan ringe fra).
Det betragtes som en selvfølge, at foreninger og interessegrupper der ønsker det, stadig kan søge og få bevilget lokale, lys og varme til deres aktiviteter i Maglebrænde forsamlingshus i det omfang fritidsloven og kommunens praksis iøvrigt tillader det.
Efter denne lange forklaring om vores aktiviteter m.v. vil vi foreslå følgende -
Beboerforeningen overtager administrationen af Maglebrænde forsamlingshus den 1. januar 1983 under formandens ansvar på følgende betingelser:

1. Beboerforeningen finder en person, der er villig til at påtage sig at være " Vicevært" gøre rent, passe varmeanlæg og føre tilsyn med lokalerne.

2. Regnskab over benyttelsen indgives hver måned af formanden for beboerforeningen til kommunen, som derefter udbetaler løn for rengøring og tilsyn m. v. efter kommunens beregning til viceværten. ( eller til beboerforeningen, som så afregner med viceværten, afhængigt af, hvad der findes mest praktisk, med hensyn til arbejdsgiverregistrering, A T P skat m.v. , vi rette os efter kommunens skøn i dette)

3. Kommunen betaler telefonen ( + boksens indhold) varme og elektricitet, og beboerforeningen sørger for at være så økonomisk som muligt med forbruget, men at der naturligvis må være ca. 20 grader varmt, når lokalerne benyttes, bemærkes for en ordens skyld, hvis det kræves af kommunen, bliver der slukket helt for varmen mellem arrangementerne

4. Mindre møder med under 10 deltagere, ( bestyrelsesmøder o.l.) der kan antages at finde sted uden særskilt rengøring, når deltagerne rydder op efter sig, tømmer askebægre og vaske brugt service op, foreslår vi , skal kunne benytte mødelokalet ( sognerådsstuen) vederlagsfrit, men vi er naturligvis villige til at opkræve et varmebidrag af dem, hvis kommunen kræver det.

5. I det omfang der er plads, kan foreninger og private leje lokaler i Forsamlingshuset mod at betale en leje, der fastsættes, så den dækker rengøring, vedligehold og varme+ el. Lejen fastsættes hvert år af beboerforeningen og godkendes af kommunen. Beboerforeningen opkræver lejen og anvender den til de nævnte formål. Private kan vælge selv at gøre rent, og derved spare den del af lejen, der er beregnet hertil.

6. Den praksis, der var gældende før kommunesammenlægningen, med, at beboere i Maglebrænde vederlagsfrit kunne låne de gamle bordplader og bukke samt bænke, enkelte dage, og de små borde og stole mod en afgift på 5 kr. for et bord og 2. kr. for en stol, genindføres. Beboerforeningen opkræver afgiften og anvender den til vedligehold af inventaret.

7. Der laves en inventarlist, således at det er klart, hvad der er kommunens, og hvad der er beboerforeningens, idet vi forbeholder os ejendomsretten til det, foreningen måtte anskaffe. Servicet er jo værtens, så brugere af Forsamlingshuset må klare sig med engangsservice eller selv tage kop med, indtil vi får købt nogetm vi stiller så naturligvis dette til rådighed, men forlanger ituslået service erstattet af brugeren.

8. Kommunen betaler ejendomsskat, renovation, forsikringer, vand og kloakafgifter og vedligeholder taget.Beboerforeningen sørger for den øvrige vedligeholdelse, forstået på den måde, at vi er indforstået med at bruge Forsamlingshuset som det står og forefindes, indtil vi ved frivillig arbejdskraft, frivillige bidrag, lejeindtægt m.m. kan klare at sætte det i stand. ( Når det engang bliver økonomisk muligt kunne vi tænke os at installere el-varme, det er langt lettere at passe og regulere end det nuværende system, men det vil vi naturligvis til den tid søge om tilladelse til.

9. Beboerforeningen holder haven og udhuset i orden.

10. Aftalen mellem kommunen og beboerforeningen løber, til den af en af parterne opsiges med 1/2 års varsel til ophør en 1. januar eller 1. juli.

Hvis kommunen foretrækker det, kan stykke 2 og 3 i ovennævnte forslag erstattes af dette alternativ :
Beboerforeningen overtager administrationen af Forsamlingshuset helt på egen regning og kommunen betaler en leje for de lokaler der benyttes efter fritidsloven m.m. . Beboerforeningens formand hæfter personlig for et eventuelt underskud, overskud anvendes ubeskåret til vedligehold af Forsamlingshuset.