Panteobligation
Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.
19.
Stempel : 13 Kr. 10 Øre.
Udslettet 19/11 1918 N. 10
stor 7871 Kroner 78 Øre, udstedt af Gaardeier Hans E. Rasmussen til Kreditforeningen af Grundeiere i de danske Østifter.
Undertegnede Gaardeier Hans Edvard Rasmussen, som er bleven Eier ad den ifølge Obligation, tinglæst den 13de December 1887, af Gaardeier L. R. Buch til "Kreditforeningen af Grundeiere i de danske Østifter", dens 5te Series 2den Afdeling pantsatte Eiendom : den bebyggede Hovedparcel Matr. Nr. 4a og 4b i Stangerup By, i Maglebrænde Sogn, under Stubbekøbing Herreds Jurisdiktion, i Maribo Amt, med tilhørende Andel i Sognets Konge- og Kirketiender, overtager herved den ifølge nysnævnte Obligations tilbagestaaendes Restgæld til et Beløb af 7871 Kr. 78 Øre og erkender saaledes, at jeg, ved i forrige Debitors Sted at indtræde som Medlem i bemeldte Forening er bleven skyldig til dennes 5te Series 2den Afdeling : Syv Tusinde Otte Hundrede Halvfjerdsindstyve og En Kroner 78 Øre. I Forhold til den oprindelige ved den fornævnte Obligation stiftede Gæld til Beløb 9000 Kr., er Ni Tusinde Kroner, bliver jeg altsaa ifølge Foreningens Statutter solidarisk ansvarlig med de øvrige nuværende eller tilkommende Medlemmer af Seriens Afdelinger for alle af denne Serie indgaaede Forpligtelser, indtil jeg statutmæssig har afgjort mit Mellemværende med Foreningen efter denne Obligation. Af bemeldte oprindelige Gælds Beløb erlægger jeg aarlig, fra 11te December 1906 at regne, og indtil Gælden er betalt, 4, er fire Procent eller 360 Kr., hvoraf Halvdelen eller 2 Procent erlægges i hver 11te Juni og ligeledes Halvdelen eller 2 Procent i hver 11te December Termin. Af disse halvaarlige Indbetalinger tilfalder i hver Termin 8 Øre pr. 100 Kroner af Gældens oprindelige Beløb Seriens Reserve - og Administrationsfond, derefter beregnes Rente af den til enhver Tid skyldige Sum med 3½ Procent p. a., og Resten afskrives som Afdrag paa Gælden.
Kapitalen er fra Foreningens Side uopsigelig, derimod staar det mig frit for med seks Maanderes Varsel eller, forsaavidt jeg betaler med Seriens rentebærende Kasseobligationer af samme Afdeling, hvilke Foreningen er pligtig at modtage efter deres fulde Paalydende, da uden foregaaende Varsel i enhver af de nævnte Terminer at afbetale Gælden enten i det Hele eller af=
dragsvis, hvilke Afdrag dog ikke tør være under 100 Kroner. Hvis Seriens Reserve- og Administrationsfond i den Tid, hvor jeg er Medlem af Foreningen skulde blive mindre end een Procent af Seriens Gæld, er jeg pligtig til med 3 Maaneders Varsel i en af de anførte Betalingsterminer at erlægge saadanne overordentlige Bidrag, som efter Paaligning maatte falde paa mig i Forhold til Laanets Hovedstol, før atter at bringe Fonden op til den anførte Størrelse.
Til Sikkerhed for skadesløs Betaling af Alt, hvad jeg, som indtrædende i den oprindelige Debitors Forhold til Foreningen og iøvrigt efter denne Obligation til enhver Tid maatte være Foreningen skyldig, det være sig Kapital, Renter, Rentes Renter, ordentlige eller overordentlige Bidrag til Reserve- og Administrationsfond, Omkostninger i Anledning af Fordringens Sikrelse og Inddrivelse eller enhver anden ved Foreningens Foranstaltning til Varetagelse af dens Tarv i hvilkensomhelst Retning, foranlediget Udgift eller Bekostning, derunder ogsaa i alle Tilfælde Sagførersalær, saavelsom overhovedet for Opfyldelsen af mine Forpligtelser som Medlem af Foreningen, pantsætter jeg herved med første Prioritet den i Taxationsforretning af 31 Oktober 1887 af Foreningens Taxationsmænd beskrevne og mig ifølge Adkomst, som er tinglæst den 8de Januar 1907 tilhørnde Eiendom : Hovedparcellen Matr. Nr. 4a og 4b i Stangerup By, Maglebrænde Sogn, under Stubbekøbing Herreds Jurisdiktion, i Maribo Amt, skyldsatte :
Matr. | Nr. | 4a | for | Hartkorn | 1 | Td. | 7 | Skp. | 2 | Fdkr. | 0¾ | Al. | |
" | " | 4b | ¨ | do. | 1 | - | 2 | - | 3 | - | 0¾ | - | |
____ | __ | __ | __ | ______ | _ | ___ | _ | ___ | _ | ___ | ___ | _ | |
ialt | Hartkorn | 3 | Tdr. | 2 | Skp. | 1 | Fdk. | 1½ | Alb. |
Dersom ..... Besætningen, Inventariet og Produktbeholdningen ,,,,, eller Tiender ..... maatte være ..... den oprindelige Debitor, eller Gødning bortføres fra Eiendommen, eller den pantsatte Besætning og Inventarium formindskes eller forringes med Halvdelen .....
Foreningens Direktion ..... Produktbeholdning, Besætning og Inventar .....
Alle Indbetalinger .....
Det bemærkes, at paa hele Sognets Kongetiende hviler kongelig Kapital 1300 Kr. og Refusion til Nykjøbing Latinskole aarlige 10 Tdr. Rug, 11 Tdr. Byg og 3 Tdr. Havre.
Paa hele Sognets Kirketiende hviler kongelig Kapital 1100 Kr., hvorhos Husfolkene i Fjendstrup have fri Stolestader i Kirken.
Eiendommen henhører under Stangerup Gods, i hvilken Henseende bemærkes :
Paa hver hel Gaard under Godset hæfter 83 Kr. 62 Øre med solidarisk Forpligtelse for udstykkede Parceller.
Paa hele Stangerup Gods hviler aarlige Refusioner til Beløb 193 Kr. 88 Øre foruden en Del Naturalpræstationer, der ikke ere anslaaede i Penge.
Der paahviler Matr. Nr. 4b Præstetiende og Matr. Nr. 4a og 4b Smaaredsel og Kvægtiende til Præsten.
H. E. Rasmussen.
Til Vitterlighed om Underskriftens Ægthed, Dateringens Rigtighed og Debitors Fuldmyndighed
C. Mynster, Bogholder. H. Munk. Herredsfuldmægtig.
Stubbekøbing.
Læst inden Stubbekøbing Herreds Ret den 18de Juni 1907.
(L. S.).