Skadesløsbrev

19 Marts 1901

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.


19.

Stempel 50 Øre.

Udslettet 12/1 1901 No 66.

Skadesløsbrev.

Jeg underskrevne Husejer Jens Pedersen giver herved Nordfalsters Landbobank i Stubbekjøbing til Sikkerhed for skadesløs Betaling af hvad jeg er eller herefter maatte blive nævnte Bank skyldig indtil et Beløb af 300 Kr - Tre Hundrede Kroner - med Renter og skadesløse Omkostninger, Prioritet med Oprykningsret næstefter 1) Gæld til Husmandskreditforeningen for Østifterne oprindelig 700 Kr med statutmæssige Forpligtelser, hvorunder aarlig Ydelse 5⅕% og 2) 300 Kr skyldig til Købmand Chr Boas jun i Stubbekjøbing til højere Rente end 4% p a. i den mig ifølge thinglæst Skøde tilhørende Ejendom Matr N: 16d og 8b i Maglebrænde By og Sogn med Bygninger og Tilliggende henholdsvis af Hartkorn 2¾ Alb og 1¾ Alb samlet Gammelskat 72 Øre, samt i Konge- og Kirketienden af Matr N: 8b og Kirketienden af Matr N: 16d Bygningernes mur og nagelfaste Tilbehør hvorunder Kakkelovne og Komfurindretninger skulle henregnes, endvidere i Ejendommens Avl og Afgrøde, Bygningernes og øvrige pantsatte Ejendeles Assurancesum saavel som i al af Ejendommen gaaende Leje og anden Interesse.
Det bemærkes, at Ejendommen henhører under Stangerup Gods i hvilken Henseende fremhæves, at der paa

Thingdagen den 19' Marts 1901.

hver hel Gaard under Godset hæfter Kapital 83 Kr 62 Øre med solidarisk Ansvarlighed for udstykkede Parceller og paa hele Godset aarlige Refusioner til Beløb 193 Kr 88 Øre foruden en Del Naturalpræstationer, der ikke ere ansatte til Pengeværdi, at en tidligere Ejers Adkomst paa Tienderne er mangelfuld, at der paa Maglebrænde Sogns Kongetiende hviler Kapital 1300 Kr og aarlig Refusion til Nykjøbing Kathedralskole 10 Tdr Rug, 11 Td. Byg, 3 Tdr Havre og paa samme Sogns Kirketiende Kapital 1100 Kr, der dog skal være betalt, hvorhos Husfolkene have fri Stolestader i Kirken, samt at der paahviler Ejendommen Præstetiende.
I Søgsmaalstilfælde ere jeg og Arvinger underkastede den hurtige Retsforfølgning efter Frd. 25´ Januar 1828 og pligtige til hvor vi end bo eller opholde os, at møde for den Forligskommission og Ret, hvorunder Pantet hører, efter Varsel som til indenherreds Mand, forkyndt paa den pantsatte Ejendom.
Til Bekræftelse underskriver jeg dette Skadesløsbrev, der udstedes og thinglæses paa min Bekostning, i 2 Vidners Overværelse.

Skrevet i Stubbekjøbing den 4 Marts 1901.
J. Pedersen

Til Vitterlighed ogsaa om rigtig Datering :
A. Mortensen H. M. Ettrup.

Pantsætningen i nærværende Skadesløsbrev fornyes og gentages herved.

Skrevet i Stubbekjøbing d. 11 Marts 1901.
J. Pedersen

Til Vitterlighed ogsaa om rigtig Datering :
L. Ravnsgaard. H. M Ettrup.

Læst inden Stb: Herreds Ret den 19 Marts 1901.
Paa Ejendommen hviler foruden Gælden til Husmandskreditforeningen med oprykkende Prioritet efter samme forud 300 Kr til 4½% Rente p. a. til Enkefru Bunkeflod, hvorhos der samtidig hermed er thinglæst Obligation til Købmand Chr Boas jun for 300 Kr til 5% Rente p a. med oprykkende Prioritet efter Husmandskreditforeningensgælden.

Schultz (L. S.).