Skadesløsbrev

12 November 1901

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.


5.

Stempel 3 Kr. 30 Øre.

Aflæst og Udslettet 26 Januar 1904 Nr. 12.

Skadesløsbrev.

Jeg underskrevne Ejendomscommissionær Rasmus Peter Henriksen Stæhr af Maglebrænde, der som Cautionist og Selvskyldner for min Søn Viggo Emanuel Stæhr af Maglebrænde Indestaaer Maglebrænde Sogns Forbrugsforening for ethvert nævnte min Søn tilregneligt Tab, som bemeldte Forbrugsforening maatte lide under hans Virksomhed som Foreningens Udeleverer i Maglebrænde dog ikke ud over den Sum 2000 Kr., skriver To Tusinde Kroner, giver herved Forbrugsforeningen til Sikkerhed for ethvert Krav, de i denne Anledning maatte faa paa mig, 1ste Prioritets Panteret for et Beløb af To Tusinde Kroner med Renter og Omkostninger skadesløst i den mig ifølge Skjøde, thinglæst den 27de Januar 1892, tilhørende Ejendom Matr. Nr. 17b af Maglebrænde By og Sogn med Bygninger og Tilliggende af Hartkorn 2 Album, Gammelskat 29 Øre samt Konge- og Kirketiende, Bygningernes mur- og nagelfaste Appertinentier derunde Kakkelovne, Komfurer og indmurede Kjedler, Bygningernes og disses Tilbehørs Assurancesum, Leje og al anden Interesse. Det bemærkes, at der fra Maglebrænde Sogns Kongetiende hæfter kgl. Capital 1300 Kr. 1300 Kr. og aarlig Refusion stor 10 Tdr. Rug, 11 Tdr. Byg og 3 Tdr. Havre, at der paa Sognets Kirketiende hviler Capital 1100 Kr., der dog skal være betalt, hvorhos Husfolkene i Fjendstrup have fri Stolestader i Kirken, at Ejendommen henhører under Stangerup Gods, i hvilken Henseende fremhæves, at der paa hver hel Gaard under Godset hviler Capital Kr. 83,62 med solidarisk Ansvar for udstykkede Parceller, hvorhos der paa hele Godset hviler aarlige Refusioner til Beløb 193 Kr. 88 Ø. foruden en Del Naturalpræstationer, der ikke ere anslaaede til Penge, og at der hviler Vejservitut paa den pantsatte Ejendom.
I Søgsmaals Tilfælde er jeg underkastet den hurtige Retsforfølgning efter Frd. 25 Januar 1828, hvorhos jeg forpligter mig til, hvor jeg end boer eller opholder mig, i ethvert af min ovennævnte Cautionsforpligtelse opstaaende Retsforhold at møde og svare for den Forligskommission og Ret, hvorunder Pantet hører, og skulle alle Indkaldelser, Stævninger og Afkrævninger ved Fogden samt Forkyndelser svigtende til Inddrivelse af Foreningens Tilgodehavende hos mi kunne ske paa den pantsatte Ejendom med for mig bindende Retskraft og med Varsel som til indenherreds Mand, uanset hvor jeg maatte have Bopæl. Mine Arvinger, der skulle hæfte en for alle og alle for en, ere underkastede samme Forpligtelser som jeg.

Til Bekræftelse med min Underskrift i Vidners Overværelse.

Skrevet i Stubbekjøbing den 21de October 1901.
P. P. H. Stæhr.

Til Vitterlighed : H. Rasmussen. H. Munk.

Vi underskrevne Rasmus Peter Henriksen Stæhr og Gaardejer Rasmus Rasmussen Davidsen af Maglebrænde som Formand for Maglebrænde Brugsforening ere enige om, at R. P. H. Stæhr skal kunne opsige sin i foranstaaende Dokument omhandlede Cautionsforpligtelse med et Aars Varsel til et hvilketsomhelst Tidspunkt.

Jeg R. P. H. Stæhr ratihaberer herved min Underskrift paa Skadesløsbrevet.

Skrevet i Stubbekjøbing 9 November 1901.
R. R. Davidsen. R. P. H. Stæhr.

Til Vitterlighed : Aage. Krag. H. Munk.


Læst

Thingdagen den 12te November 1901.

inden Stubbekjøbing Herreds Ret den 12te November 1901.

Schultz.
(L. S.).