Stubmølle
Historie
Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.
De efterfølgende billeder er fra Torkildstrup Stubmølle, som skulle ligne den fra Særslevvej 2 nogenlunde.
Stubmøllen blev i Maglebrænde opført på Særslevvej 2 i 1832 af Anders Christian Rasmussen.
Den er bygget op omkring en stub, som er et lodret stykke tømmer, der bæres og støttes af stubmøllefodens skråstivere.
For at komme ind i stubmøllen, skulle man have adgang via svansen, som er et langt stykke tømmer, der stikker ud fra stubmøllekroppen modsat vingerne.
Denne svans havde to funktioner. Første er nævnt og den anden var, når møllen skulle krøjes/drejes, ved hjælp af håndkraft eller med hjælp fra en drejevogn.
Stubmøllen nedbrændte i 1838.
Herefter blev den genopført, som den næstsidste stubmølle, der blev bygget på Falster.