Maglebrænde Vandværk
Hovedkonklusionen her til aften er, at det ser godt ud de fleste steder hos de 13 ejendomme, som fortsat er omfattet af restriktioner. Vi har efterhånden fået bugt med forureningen, bortset fra enkelte ’milde’ tilfælde af forhøjede kimtal 22.
Dette kimtal giver et udtryk for antallet af "kuldeelskende" bakterier, der kan være naturligt forekommende i naturen, f.eks. jord- og vandbakterier, forrådnelsesbakterier m.v. Bakterierne lever af vandets indhold af organisk stof. De er sjældent sygdomsfremkaldende, men må dog ikke forekomme i for stor mængde, bl.a. af hensyn til personer med svagt helbred. Højst tilladelig værdi (afgang fra vandværk): 50 pr. ml. Højst tilladelig værdi (ledningsnet): 200 pr. ml.
For tre ejendommes vedkommende er der dog fortsat lidt tungere problemer med at opnå tilfredsstillende analyseresultater.
Det vi har lært af de seneste dages nærmere efterforskning af årsager til utilfredsstillende analysetal er, at vandvarmere ofte er årsag til utilfredsstillende analyseresultater. Især hvis de slukkes periodisk eller hvis vandet i vandvarmerne ikke opvarmes til tilstrækkelig høj temperatur til at undgå bakterievækst (dvs. min. 53-54 grader).
Desuden viser erfaringerne, at ældre ejendomme med flere strenge af rør generelt er vanskelige at rense og skylle ud.
Kopi fra Guldborgsund Forsynings hjemmeside