Maglebrænde Vandværk

8/3

Aktuel status 8/3 2017 Kl. 16.45

Embedslægen har i eftermiddag begrænset restriktionerne for de sidste 13 ejendomme til et kogepåbud. Der uddeles i øjeblikket skrivelse til de berørte ejendomme med følgende indhold.

På vegne af Maglebrænde Vandværk og Guldborgsund Forsyning Til: Fribrødrevej 1-3, Østerbro 6-7-9-11-15-19, Soshøjvej 1-2 og Stærsmindevej 5-7-9

Vi har nu modtaget besked fra Kommunen og Sundhedsstyrelsen, der i samråd har vurderet, at vandet til ovennævnte adresser nu kan anvendes til husholdningsbrug, under overholdelse af enkelte forholdsregler.

- Vandet skal koges i 1 minut inden det benyttes til drikkebrug og madlavning.
- Ved brug af elkedel gives en portion vand to opkog med 2-5 minutters mellemrum.
- Varmtvandsbeholdere bør varmes op til maksimal temperatur og beholdere gennemskylles grundigt.
- Vandet kan benyttes til bruse- og karbadning, men man skal være opmærksom på, at børn ikke drikker vandet.
- Vandet må ikke bruges til tandbørstning. Kogt vand kan anvendes.
- Vandet må ikke bruges til rensning af åbne sår. Kogt vand kan anvendes.
- Det forurenede vand er ikke egnet til opvask i hånden, medmindre det har været kogt, idet der kan ske smitte via hænderne eller via genstande (indirekte kontaktsmitte).
- Varmt forbrugsvand kan anvendes til personlig hygiejne, opvask, tøjvask og rengøring, såfremt ovenstående sikres og såfremt rådene i bilag A i vejledningen om håndtering af overskridelser af de mikrobiologiske drikkevandsparametre følges. Bilag A er vedlagt. Personer, der har særlige helbredsmæssige problemstillinger, bør udvise særlig opmærksomhed ved anvendelse af det varme forbrugsvand til personlig hygiejne.

Der kan fortsat hentes rent drikkevand ved Stærsmindevej 3.

Ligeledes kan badevognene på Stærsmindevej 3 fortsat anvendes efter behov.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at henvende dig til Guldborgsund Forsyning på telefon 4187 6902.

Kopi fra Guldborgsund Forsynings hjemmeside

Tilbage til Nykøbingvej 87.