Maglebrænde Vandværk

12/4

Vandværket venter på forsikring

Stort økonomisk ansvar efter vandforurening i Maglebrænde.

12. april 2017 kl. 19:48 Af Bjarne Arildsen

Drikkevandet i Maglebrænde kom fredag eftermiddag igen i orden.
Tilbage står nu et økonomisk mellemværende mellem det lokale vandværk og entreprenøren, Muncks Forsyningsledninger.

Det var arbejde, udført af entreprenørens ansatte, der udløste en stor forurening af drikkevandet i landsbyen.

Entreprenøren har nu anmeldt skaden, der skete til sit forsikringsselskab Zürich. Men hvad der derefter skal ske, står stadig hen i det uvisse.

- Der er ikke sket mere i sagen. Vi ved heller ikke, hvornår der sker noget, siger Niels Rasmussen, som er produktionsdirektør hos Guldborgsund Forsyning, der assisterer det lille vandværk i Maglebrænde i sagen.

En afklaring af de økonomiske forhold er vigtig, fordi Maglebrænde Vandværk i forbindelse med vandforureningen har fået en del regninger, som værket skal betale.

- Det er store regninger, oplyser Niels Rasmussen.

Kopi fra Folketidende.dk

Tilbage til Nykøbingvej 87.