Nykøbingvej 116

Hobby- og Julemarked siden 1990

Hvis du trykker på ét af årstallene, vil du blive sendt videre til dette.

1991 1992 1997 1998 2000 2008 2009 2012 2015 2016

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.


Hobbykræmmere i Maglebrænde forsamlingshus på søndag


STUBBEKØBING - Der er lagt op til stort julemarked i Maglebrænde forsamlingshus på søndag. 30 hobbykræmmere har bestilt plads, så der bliver ikke langt mellem boderne.
Det er beboerforeningen i Maglebrænde, som er initiativtager til dette marked, som foreningen forsøgte sig med første gang sidste år. Det gik over al forventning, og i år har endnu flere meldt sig.
Der sælges mellem kl. 9 og 17, og der er næsten ingen grænser for, hvad der falbydes. Nisser, smykker, dekorationer, juleneg, papirklip, adventskranse, træarbejder, dukketøj og meget mere.
Og så vil husholdningsforeningen for Stubbekøbing og Maglebrænde sælge kaffe med æbleskiver og risengrød med saft og kanel.
4H klipper julestads med børnene.
(Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 1992)

Hobbymarked i Maglebrænde Forsamlingshus

Søndag den 29. november kl. 9.00-17.00.
30 kobbykræmmere falbyder deres produktion af alverdens forskellig ting - f.eks. nisser, smykker, dekorationer, håndarbejde, læderting, papirklip, adventskranse, dukketøj, træarbejde - og meget mere !
Østfalsters 4 H klipper julestads med børnene kl. 11.00 til 14.00. Tag eventuelt en saks med - materialerne har vi, og børnene får det med hjem, de har lavet.
DSDH sælger kaffe med æbleskiver og risengrød med saft og kanel til rimelige priser.
Kom ind og kig - ingen købetvang - gratis adgang.

Maglebrænde Sogns Beboerforening

(Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 28/11 1992)