Nykøbingvej 116

Dilettent siden 1881

Hvis du trykker på ét af årstallene, vil du blive sendt videre til dette.

1881 1897 1900 1902 1905 1931 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1998 2000 2002 2003 2004 2005 2009

Hvis du trykker på musen over billedet, kan du se dette i stort.




Hjælp - jeg skal giftes
personer

Niels Svendsen      ungkarl (mors dreng)              Ole Karmsten     
Maren Svendsen      ejer af "Clarasminde", hans mor   Agnete Andersen  
Laura Larsen        pige på gården                    Susanne Rasmussen
Jens Enevold        karl på gården                    Keld Jeppesen    
Sonja Frandsen      hans forlovede                    Solveig Jensen   
Teobald Mortensen   fodermester                       Arne Rasmussen   
Amanda Mortensen    hans kone                         Nina Hansen      
Herbert Olsen       kreaturhandler                    Anne Birte Jensen
Rosamarie Schøne    giftesyg dame                     Anny Nielsen     
Instuktør                                             Ole Karnsten     
Sminke                                                Karina Nielsen   
Kulisser                                              Ejgil Petersen   

Der er pause mellem 2. og 3. akt.
Så er der igen dilettant med lokale "skuespiller" i Maglebrænde Forsamlingshus.
Der opføres "Hjælp - jeg skal giftes".
Der er premiere lørdag den 4. april kl. 19.00.
Efter forestillingen kan købes kaffe, og der er dans til Claus Jensen's musik.
Billetpris: kr. 35,-
Ekstraforestilling mandag den 6. april kl. 19.00 uden dans, men med kaffebord efter forestillingen.
Billetpris: kr. 25,-
Til begge forestilliger forudbestilles billetter på telf. 54 44 11 13 (Laurits Pedersen).
Bestilte billetterne udleveres og betales ved indgangen.
Generalprøve den 3. april kl. 19,00, hvortil vi gerne vil invitere beboerne på Stubbekøbing plejehjem og Grønsundshjemmet samt beboerne i pensionistboliger-ne ved plejehjemmen og på Præstemarken. - også børn er velkomne denne aften.
Der er gratis adgang, og efter forestillingen kan købes kaffe med kringle for 15 kr.
Stykket er i 3 akter, og alle 3 forgår i haven på en gård, der ejes af en ældre enke med en lidt enfoldig søn, som hun gerne vil skaffe en kone, så slægten kan fortsætte.
Det afstedkommer forskellige forviklinger. - kom og se, hvordan .
..

**************************************************************************

Præst spiller kreaturhandler og graver spiller bondekone
Beboerforeningen i Maglebrænde har i morgen premiere på årets dilettant : "Hjælp jeg skal giftes".
STUBBEKØBING - "Vi er alle i samme båd" var omkvædet på en god, gammel revyvise, sunget af Helge Kjærulff Smidt og den kunne såmænd være skrevet til Maglebrænde Beboerforening. For her spiller man dilettant, og det er både borger, bønder og præster, som står på scenen.
I morgen aften er der premiere på stykket "Hjælp - jeg skal giftes", og her har sognepræsten Anne Birte Jensen smidt præstekjolen og er hoppet i kreaturhandlerens brune kittel. Og sognets graver, Nina Hansen er også på scenen som en noget hvas bondekone i tørklæde og overall.
Stykket er i tre akter og der er ni medvirkende plus suffløren. Birte Bang Jensen, som de medvirkende selv siger har den største rolle. Der er nemlig mange replikker, som skal huskes.
Kærlighed.
Handlingen i stykket er kærlighed og penge. Det handler om en noget enfoldig mors dreng, spillet af Ole Karmsten, som skal giftes. Kreaturhandleren kan andet end sælge dyr, så han lover at skaffe en passede pige - en pige fra en god gård, naturligvis.
Så er stykket gående, for den unge mands mor, spillet af formanden for foreningen, Agnete Andersen blander sig og vil - naturligvis - bestemme, hvem sønnen skal giftes med.
Vi skal ikke afsløre, at der bliver happy ending i Maglebrænde lørdag aften, men ingen vil formentlig gå hjem, og drømme onde drømme efter stykket.
Kulisserne er fremstillet af Ejgil Petersen, Stangerup, og det er Stubbekøbing med Grønsund og Bogø som har været modellen.
Og så er man iøvrigt gået meget professionelt til værks i Maglebrænde, idet Else Tonnesen har optaget stykket på video, og så aktørerne - som rigtige skuespillere - haft båndet med hjemme og set, hvad der skulle ændres.
Udover de nævnte medvirkende, spiller Susanne Rasmussen med, Keld Jeppesen, Solvej Jensen, Arne Rasmussen og Anny Nielsen. Ole Karmsten har også instrueret og Karina Nielsen står for sminkningen.
Efter forestillingen i morgen aften er der kaffebord og dans og stykket spilles så atter mandag aften, men der er ikke dans bagefter.
Fotos : Privat
Artikel fra Lolland-Falsters Folketidende.