Nykøbingvej 116
Hvis du trykker på ét af årstallene, vil du blive sendt videre til dette.
1881 1897 1900 1902 1905 1931 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1998 2000 2002 2003 2004 2005 2009
Nye muligheder
Pisterne optræder
STUBBEKØBING - De velkendte aktører i amatørgruppen Pisterne med base på Sydlolland besøger Maglebrænde Forsamlingshus.
"Nye muligheder", hedder forestillingen, som opføres i Maglebrænde Forsamlingshus i morgen lørdag 3. april fra klokken 19.00.
"Nye Muligheder" handler om en gruppe ældre, som bryder ud fra de rammer, som andre har sat for deres udfoldelse. Stedet er Aktivitetshuset, hvor kvindesyslerne dominerer. Det gør de lige indtil den dag, hvor mændene tager et initiativ, som alle i øvrigt ellers siger de er blevet for gamle til! Efter forestillingen bydes på kaffe og dans til klokken 01.00. Musikleverandør er Gunnar Myssen.
Det er Maglebrænde sogns Beboerforening, der står bag arrangementet, og der kan fortsat købes billetter.
Artikel fra Stubbekøbing Avis.
Dilettant i Maglebrænde
Pisterne fra Øster Ulslev kommer til Maglebrænde og præsenterer deres nye stykke med titlen "Nye Muligheder", der er skrevet af Helle Bækkel. "Nye Muligheder" handler om en gruppe ældre, der bryder ud af de rammer, som andre har sat for deres udfoldelse. Stykket foregår i aktivitetshuset "Smørklatten", hvor det er kvindesyslerne der dominerer indtil den dag, hvor mændene får den geniale idé at gøre noget, som alle siger, de var blevet for gamle til ... ! Hvem siger forøvrigt at man ikke kan køre Gokart eller Nimbus med sidevogn?
De otte aktører er Tove Bille, Hans Aksel Christensen, Inge Christiansen, Gerda Madsen, Jørgen Madsen, Konni Norlig, Margit Rasmussen og Ole Bent Rasmussen, Erik Bille er sufflør og Ole Heden sørger for musik playback.
Fotos : Anders Knudsen
Artikel fra Lolland-Falsters Folketidende.