Nykøbingvej 116
Hvis du trykker på årene, vil du blive sendt videre til disse.
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1998 2000
MAGLEBRÆNDE sogns BEBOERFORENING
Loppemarked
Loppemarked i forsamlingshuset 23. juni
STUBBEKØBING - Snart begynder det at klø i Maglebrænde, for 23. juni er der loppemarked i forsamlingshuset, og loppemarkederne i Maglebrænde Beboerforening er noget helt for sig selv.
Således blev der en gang solgt et gebis, og den historie gik landet rundt. Men sådan er man i Maglebrænde, og når tænderne nu ikke passede, hvorfor så ikke sælge dem på loppemarked!
Søndagen før markedet går lopperne i gang og samler ind, men forud mødes man til planlægningsmøde på mandag aften, hvor arbejdet bliver fordelt. Der skal samles ind, sorteres, være tombola, laves kaffe o.s.v.
Overskudet fra loppemarkedet går til forsamlingshuset, som beboerforeningen snart har fået sat fuldstændig i stand fra yderst til inderst, men der dog stadig ting, som skal have en omgang.
(Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 1990)