Nykøbingvej 116

Markeder siden 1990

Hvis du trykker på årene, vil du blive sendt videre til disse.

Oversigt over forsamlingshusets aktiviteter
1990 1991 1992 1993 1994 1995 1998 2000


MAGLEBRÆNDE sogns BEBOERFORENING


Plads i have og forsamlingshus

Beboerforeningen i Maglebrænde holder både kræmmer- og loppemarked.
STUBBEKØBING - Mulighederne er gode for at komme af med nogle af de mange ting, man når at få samlet sammen og måske bliver træt af eller ikke længere kan passe.
Maglebrænde Sogns Beboerforening holder både kræmmer- og loppemarked søndag den 26. juli.
Har man lyst til selv at sælge sine ting, kan man leje en plads i haven ved forsamlingshuset eller man kan forære tingene til beboerforeningen, der sælger dem på loppemarkedet.
Ønsker man en stadeplads, skal den bestilles senest den 20. juli hos Mogens Hansen, og har man ting til loppemarkedet kan man aftale med Mogens Hansen og Villy Jense, eller man er velkommen til selv at komme med effekterne om lørdagen mellem 10 og 12.
Foruden de to markeder har beboerforeningen også en tombola og en bod med haveplanter.

(Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 14/7 1998)

Lopper hopper i Maglebrænde.

STUBBEKØBING - Lopperne og kræmmerne er ved at være klar til i morgen, hvor Maglebrænde Sogns Beboerforening har sit årlige marked.
En lille snes kræmmere har købt stadeplads, heriblandt en del børn, så muligheden for at få købt nyt legetøj er god.
Der vil være en bod med cykler i haven bag ved forsamlingshuset, hvor beboerforeningen også har en stand med haveplanter, og den plejer at have en god omsætning.
Indendørs er rigtigt loppemarked dog mest med mindre effekter. Beboerforeningen samler ikke ind hele året igennem til loppemarkedet, og de fleste kommer med deres bidrag i løbet af i dag.
Kræmmer og loppemarkedet er en tradition for beboerne i området, så meget, at der blev ballade, da beboerforeningen for to år siden sprang over. Det faldt ikke i god jord, så nu er alt ved det gamle.

(Artikel i Lolland-Falsters Folketidende 25/7 1998)