Nykøbingvej 116

Beboerforeningen siden 1983

Generalforsamling 1985


Hvis du trykker på årene, vil du blive sendt videre til disse.

1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019


MAGLEBRÆNDE sogns BEBOERFORENING

Generalforsamling

Beretning ved Maglebrænde Beboerforenings Generalforsamling 29-9-1985.
Ja- så er der igen gået et år her i vores forening, og jeg vil lige give en oversigt over, hvad vi har foretaget os siden sidste generalforsamling. Der er holdt 8 bestyrelsesmøder, der skal være mindst 4, så det er rigeligt, set på den måder, men ellers er det absolut ikke for mange....
31-10 84 havde vi en aften med stadsingeniør Hagbarth, som redegjorde for kommuneplanen, og for muligheden af oprettelse af en fællesantenne i Maglebrænde. Vi udsendte så i forbindelse med Beboerbladet i vinter et spørgeskema, for at undersøge hvor stor interesse der var for sådan en fællesantenne, den var meget ringe. Der var 1 interessret og 2 måske interesseret, så vi mente ikke der var grundlag for at foretage mere i den sag.
Vi har haft fastelavnsfest, der var ca. 40 voksne og 25 børn det var mindre end forrige år, måske er det bedre på en anden tid? vi vil gerne høre hvad forsamlingen mener om det? der er måske for mange fastelavnsfester bunket sammen, skal vi måske hellere lave et karneval lidt senere på året?
Loppemarked har vi også haft, og til vores store overraskelse gav det større overskud end sidste år, ca. 11000 kr. og selv om vi skal betale moms af det, er det en god hjælp.
Sommerfesten blev lidt beskåret i år, på grund af regnvejret måtte vi aflyse aktiviteterne på sportspladsen, aftenfesten gik godt nok, der var ca. 90 deltagere, og god stemning, der er jo da heldigvis tørvejr her i forsamlingshuset, så vi fik en god fest alligevel, det muntre køkken og tombolaen tog vi med indendørs og så håber vi på bedre vejr til næste år.
Her i Forsamlingshuset er det også gået godt, der har i kalenderåret 1984 været 319 arrangementer med 25 deltagere i genemsnit, det er selvfølgelig statistik og det spænder lige fra 5 til 100 der har været 42 private fester i 1984 Og der bliver nok ca. 50 i 1985, og vi har allerede en hel del bestillinger i 1986 og enkelte i 1987, så det gælder om at være i god tid, hvis man vil være sikker på en bestemt dato-----
Her er jo også efterhånden blevet godt at holde fest. Stålrørsstolene er blevet betrukket med stof på sædet, så nu bliver man ikke så kold bagi af at sidde på dem. Det kostede ca. 70 kr. pr. stol, og de er givet godt ud, mener vi. Vi har fået repareret gulvet i den store sal, det var jo blevet noget perforeret nede ved gavlen af alle de stoleben, der var gået igennem. Der er kommet lydisolering oop i loftet, og i kan forhåbentlig høre at det har hjulpet på lyden? Vi har også fået nye vinduer i salen og en ny hoveddør, vi håber så på at få skiftet resten af vinduerne ud efterhånden, det er jo kommunen der står for det. Døren fra salen ud mod gaden er flyttet om på den anden side, det er første trin af en plan, vi har fået lavet, til en udbygning af udhuset, så der kan blive lavet depotrum,toilet, fyrrum og brusebad. Det er vores plan at få det lavet til foråret, når vi forhåbentlig har fået sparet penge sammen til det.
Det er det frivillige arbejde af medlemmer og bestyrelse, der gør det muligt at spare op, og loppemarkedet hjælper også godt til, og jeg vil gerne sige tak til alle der har hjulpet på den ene eller anden måde, når vi hjælpes ad, kan vi nå noget, og der er mange ting endnu, vi kan ønske os her i huset, men Rom blev ikke bygget på 1 dag, så vi når det vel også her engang, ved fælles hjælp og lidt håndkraft.
Der er jo nu ved at ske det beklagelige for os her i Maglebrænde at Brugsen lukker, Der har været rygter fremme om, at Beboerforeningen skulle kunne redde den. Vi har drøftet det i bestyrelsen men udover at anbefale, at man handler der, hvis der kommer en købmand og overtager den, så mener vi ikke, at vi kan gøre noget, vi har lige siden vi startede her i Forsamlingshuset købt de varer vi bruger her i huset i Brugsen, bortset fra øl og vand, Brugsen bringer jo ikke varer ud, og vi kan ikke slæbe på ølkasser derhennefra.