Nykøbingvej 116
Generalforsamling 1999
Hvis du trykker på årene, vil du blive sendt videre til disse.
1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
MAGLEBRÆNDE sogns BEBOERFORENING
Generalforsamling
Beretning ved Maglebrænde Beboerforenings Generalforsamling 24. september 1999.
Ja, så er der gået et år igen, det er nu 17 år siden, vi stiftede foreningen, og det går jo stille og roligt med de sædvanlige ting.
Hobbymarkedet var den 29. november med fuldt hus som sædvanligt. I år bliver det den 28. november, og der er også fuldt belagt, det er jo sidste søndag i november, vi plejer at satse på , men til næste år, altså i 2000 bliver det den 3. december, vi er kommet til at leje den sidste søndag i november ud til en privat fest.
Børnenes fastelavnsfest går godt der var 43 børn og 25 voksne ledsagere, og alle morede sig godt, de allermindste må jo have mor eller far til at hjælpe med at slå på tønden.
Dilettantenten i år hed " Genfærdet på badehotellet" og det gik rigtig godt, selv om det ikke var et rigtigt genfærd, vi håber, der er nogen, der går i gang med et nyt stykke i 2000, det er jo festligt at være med til, og at se på for publikum.
Vi fik anskaffet et nyt scenetæppe, som vi fik et meget fint tilbud på, og gratis syning, det siger vi tak for, og så fik vi et tilskud til det fra en kulturfond gennem Forsamlingshusforeningen det var på 2058 kr.
4 juli havde vi Kræmmer-og loppemarked også en god dag som indbragte godt og vel 5000 kr.-- det var også godt, for vi har jo brugt en hel del pengetil at få malet i køkkenet, tapetseret og malet i forstuen og lakeret gulvet i salen, alt det har vi haft maleren til og så har Sven Aage malet i baggangen og i forrummet oppe på loftet.
Desuden har vi fået vandvarmere på toiletterne, det forlangte levnedsmiddelkontrollen i forbindelse med, at vi søgte om næringsbrev og spiritusbevilling. Vi har fået begge dele ,gældene i 8 år-- og det kostede ikke noget, men det var noget, vi fik at vide, vi skulle have.
Vi har også købr 60 nye stole til den store sal, de gamle var begyndt at blive siddet i sænk, men de er også 35 år gamle, de er så sat op på loftet, hvor de ikke bliverbrugt så tit, de klapstole vi brugte deroppe, er så indgået i den pulje vi lejer ud.
I november skrev vi til amtet og bad om at få rettet fortovene i Maglebrænde op, der var så mange huller og ujævnheder, man kunne gå og falde over,-- der gik kun en uge, så kom de og lavede det,- men det havde de måske gjort alligevel,- vi er jo ikke vant til at det går så stærkt.
Hastighedsdæmpningen gennem byen, som vi bad om for 2 år siden, ser det jo nu ud til,at de er ved at gøre noget ved, hvis det ellers bliver til noget, det er jo først budgetlægningen for 2000, der er skrevet om.
Vi har fået besked fra kommunen om, at de ikke mere vil passe sportspladsen, de den ikke mere bliver brugt af sportsklubberne, vi må bruge den ,som vi vil, hvis vi selv sørger for den nødvendige vedligeholdelse, der er ikke planer om at sælge den eller udstykke den, hvis vi ikke gør noget, får den bare lov til at passe sig selv,-- derfor har vi bedt om nogle gode ideer og eventuelle tilbud i det blad I lige har fået.
Der har lige været borgermøde om et forslag til kommuneplan for de næste 10 år, i det er nævnt at man måske vil lave genbrugsplds derhenne, men det bliver ikke til noget, amtet har sagt nej på grund af , at det er for nære ved vandboringerne der skal være 300 m. i luftlinie, og det er der ikke.
Forslaget er lagt frem til høring i 8 uger, jeg har et eksemplar her, som I kan se i, hvis det har interesse.
Til slut tak til bestyrelsen og alle andre, der har hjulpet med at få det til at fungere her i huset, uden det frivillige arbejde gik det jo ikke, så derfor tak allesammen.
Agnete Andersen.