Nykøbingvej 116

Beboerforeningen siden 1983

Generalforsamling 1998


Hvis du trykker på årene, vil du blive sendt videre til disse.

1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019


MAGLEBRÆNDE sogns BEBOERFORENING

Generalforsamling

Beretning ved Maglebrænde Beboerforenings Generalforsamling 23. september 1998.
Så gik det år, vi kalder 97-98-- det nye kommer til at hedde 98-99. Vi har 164 medlemmer,der sker jo nogle til-og fraflytninger i løbet af året, når der kommer nye mennesker til byen, spørger vi dem, om de vil være medlemmer,-- hvis de lige vil tænke over det, regner vi med, at de selv kommer og siger til, hvis de alligevel vil være med, vi plager dem ikke ved at løbe dem på dørene i tide og utide, vi sender jo et blad ud, når vi har noget at fortælle, og bladet får alle, uanset om de er medlemmer eller ej, så der kan man altid se, hvor man kan henvende sig, bestyrelsens navne og telefonnumre står der hver gang.
Efter generalforsamlingen sidste år skrev vi til amtets vejkontor og spurgte, om det var muligt at få lavet en eller anden form for trafikdæmpning gennem Maglebrænde, og allerede 14 dage efter fik vi et svar, der gik ud på, at vejkontoret ville udarbejde en trafiksaneringsplan for byer i Storstrøms amt. Man ville så prioritere efter uheldstal, hastigheder, trafiktal og vejrofil--- der blev også lavet en trafiktælling i Maglebrænde, men vi har så ikke hørt mere til det. De skrev også, at projekterne var afhængige af , hvor mange penge politikerne bevilgede til formålet.
25. oktober havde vi en medlemsfest med rigtig god tilslutning, især på grund af , at Alkestrupvej havde lagt deres vejfest her.
30 november var der så hobbymarked, det er blevet en rigtig god tradition, der er igen i år udsolgt af boder, så der er lagt op til en god dag igen i år, det bliver den 29. november.
Fastelavn for børn fastelavnssøngag går også godt, det er om eftermiddagen, og mange af børnene kan så nå at komme til tøndeslagning hos Anne-Birte i præstegården om eftermiddagen og de allermindste kan få deres middagssøvn.
i år blev der så igen spillet dillettant " Karls Auto", det gik vældig godt, med god tilslutning, vi håber, de finder på noget igen til foråret.
Loppe-og Kræmmermarked havde vi den 26. juli, det gav lidt flere penge end sidste år, hvad kræmmerne solgte, ved vi ikke noget om, men der var rigtig god stemning.
Vi har fået underretning om,at der vil blive lavet en Petanquebane på sportspladsen, men indtil videre er den ihvertfald ikke blevet færdig, det er vist noget med økonomien i den klub, der står for det.
Vi har nu fået besked fra kommunen om,at de har søgt amtet om tilladelse til at nedlægge gadekærret som branddam, og eventuelt fylde det op. -- Vi har sendt et forslag til dem om at fylde op halvvejs fra parkeringspladsen, så det vand der er til rådighed kunne fylde dobbelt så meget i den tilbageværende halvdel,og så plante nogle buske på det opfyldte ud for kanten, så det kunne blive et pænt lille anlæg, og så bare lave plads til 4-5 biler ud for den eksisterende parkeringsplads,-- men for det første havde de ikke fået svar fra amtet, så det har jo nok lange udsigter med, om der sker noget som helst,bare oprensning af al den bevoksning og bortkørsel af det kræver jo maskinkraft, og for det andet har de ingen penge, sagde de på teknisk forvaltning, da jeg var ude med vort forslag.
I forsamlingshuset fik vi i foråret lavet nyt lysanlæg til dellettantspillet, vi havde søgt Unibank om et tilskud til det, og det fik vi, som det vil fremgå af regnskabet. Og den lille sal har fået en gennemgribende istandsættelse, med nyt gulv, fjernelse af det gamle fyrrum, glasvæv på væggen og maling over det hele,-- og nyt vinyl på gulvet i forstuen er det også blevet til.
Kommunen betalte ca: halvdelen af udgiften til gulvet og de har også betalt for at få lagt noget mere elektricitet ind, det er så blevet lagt ned i kabler i jorden, så vi er fir for at ledningerne slår sammen i stormvejr, som de ellers gjorde.
Vi har så her for nylig fået brev om, at kommunen har fordoblet den leje, de betaler for aktiviteter under folkeoplysningsloven, den er heller ikke reguleret i alle de 15 år, vi har administreret huset,--det samme gælder for Åstrup forsamlingshus,de har jo desværre økonomiske problemer,og de havde så bedt om en regulering, det kommer så også os til gode.
Til sidst vil jeg lige fortæler, at vi har bestilt nye gardiner til den lille sal, så dem må I se til næste år.-- Vi har fået tilbud om gratis syning af dem, det siger vi tak for, og også tak til bestyrelsen og alle andre, der har hjulpet os med arbejdet i det forløbne år, og vel mødt i det nye.-

Agnete Andersen.