Nykøbingvej 116
Generalforsamling 1994
Hvis du trykker på årene, vil du blive sendt videre til disse.
1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019
MAGLEBRÆNDE sogns BEBOERFORENING
Generalforsamling
Beretning ved Maglebrænde Beboerforenings Generalforsamling 28. september 1994.
Siden sidste generalforsamling 29-9-93 er det gået stille og roligt, med de traditionelle ting i vores forening.
Der er nu ved årets afslutning 168 medlemmer, det er lidt færre end sidste år, nogle er flyttet,, nogle er døde, og nogle er udmeldt, men stadigvæk er der da god opbakning til foreningen.
Hobbeymarkedet den sidste søndag i november er blevet en god tradition, og der er for længe siden udsolgt af boder til i år.
Fastelavnsfesten for børnene er også en god dag, med god tilslutning af festligt udklædte børn og deres forældre.
Dilettanten gik også godt, og vi prøver igen til foråret, vi holder et møde i november, hvor alle interesserede er velkomne,og vi kan så finde frem til, hvad vi kan spille i 1995. Premieren skulle gerne blive 1. april.
Loppe-og krammarkedet om sommeren går mere og mere over til kræmmersiden, men det er vel den almindelige udvikling over det hele--- men det er en festlig dag, hvor vi kan mødes med venner og bekendte, og måske gøre en god handel.
I forsamlingshuset er der ikke sket de helt store ting, men vi har da lige fået en ny lofttrappe, det var hårdt tiltrængt, den gamle har vel holdt i 100 år, så det er ikke så mærkeligt, at den var slidt op.
Der foregår stadig mange ting her i huset, gymnastik, folkedans, bordtennis, kortspil og foreningsmøder m.m. og private fester, om vinteren er der ikke mange ledige dage, som I kan se af statistikken, har huset været brugt 263 gange i 1993, heraf er 59 private fester. Vi kører med de samme priser for udlejning, som vi startede med i 1983, og den eneste forskel er, at folk får et bedre og bedre hus for pengene, efterhånden som vi får råd til forbedringerne.
Til slut vil jeg takke alle der har hjulpet til med at få det til at fungere i året, og vel mødt i året der kommer.
Agnete Andersen