Nykøbingvej 116

Beboerforeningen siden 1983

Generalforsamling 2004


Hvis du trykker på årene, vil du blive sendt videre til disse.

1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019


MAGLEBRÆNDE sogns BEBOERFORENING

Generalforsamling

Beretning ved Maglebrænde Beboerforenings Generalforsamling 20 september 2004.
Ja, nu skal jeg jo fortælle lidt om hvordan året er gået her i vores forening siden sidste generalforsamling, der viste Per Stanley filmen fra mejeriskorstenens endeligt, der er jo snart ikke mange der kan huske at der har været en mejeriskorsten, det er blevet historie.
Vi fik et nyt bestyrelsesmedlem Poul Francker, der afløste Villy Jensen der har været med i mange år.
Vi havde vores hobbymarked den 30. november, der var som sædvanlig fuldt hus, der er mange der har en hobbyproduktion og gerne vil sælge noget, i år bliver det den 28. november og der er også fuldt optaget.
Til fastelavn var der som sædvanlig " Slå katten af tønden" for børn, men det blev ikke til noget med lokal dilettant, så vi fik " Pisterne" fra Lolland til at komme med deres " Nye muligheder" der var ikke så stor tilslutning som der er til vores lokale dillettant, så jeg håber det lykkes at få gang i det igen.
Vi fik så også prøvet en sangaften hvor musikerne fra folkedanserne leverede musikken, det var Connie og Tove der stod for den aften.
Loppemarked og Kræmmermarked den 6. juni. Der solgte vi for nogenlunde det samme beløb som de foregående år, men bestyrelsen synes efterhånden det er for stort et arbejde, der er jo så mange loppemarkeder rundt omkring, så det er vel årsagen til at der ikke kommer så mange til de små loppemarkeder som vores jo er, så vi fik Lions Klub til at hente resterne, de har jo et større marked. Så måske skal vi nøjes med at have Kræmmermarked, de rydder jo selv op efter sig, nu må vi se om der er tilslutning til det,
Så var der jo Sankshansbålet, der havde jeg jo begået den fejl at give vandværket lov til at læsse kvas af på bålpladsen, det viste sig at det var alt for meget, og nærmest hele træer, så det var et meget stort arbejde at rydde op i det og klippe stammerne fra så kvaset kunne samles til bålet, der kom jo næsten ingen da vi bad om hjælp til oprydningen.
Der er kommet en ny gynge som vi har fået penge til af Understøttelsesforeningen, Og tak til Mogens som har gjort arbejdet med at sætte den op og tage den gamle ned og planere pladsen den stod på, han slår også sportspladsen på det stykke som ikke bruges til legeplads og boldbane,det har Flemming slået, det er godt de gør det, jeg ved ikke hvor mange der bruger legepladsen og boldbanen, hvis der ikke er nogen er der måske ikke nogen grund til at passe den, det kunne være rart med lidt mere forældreopbakning.
Forsamlingshuset har jo som sædvanlig været brugt til gymnastikforeningen til gymnastik og folkedans og seniorgymnastik og til sodavandsdiskotek for børn, der er kortspilklubber l'hombre og bridge, og der har været 67 private fester.
Vi har sat prisen op med 100 kr. ved privatfester, der har jo været samme pris siden vi startede for over 20 år siden, og olieprisen er jo steget meget siden og huset er forbedret meget, så det synes vi godt vi kunne tillade os, det er jo billigt alligevel.
Til slut en tak til bestyrelsen og andre der har hjulpet med at få tingene til at fungere.

Agnete Andersen.